Yoga og psyken

Yoga og psyken

Om bloggen

Denne blog handler om yoga og psykologi, og kombinationen af de to. Jeg skriver om mine egne personlige erfaringer, giver forslag til øvelser man kan lave hjemme, foreslag til personlig udvikling og er det forum hvor jeg ligger afslapningsøvelser, yogaøvelser, og links til sider jeg selv benytter, ud.
Ude i venstre side er der en oversigt over de forskellige kategorier, og ellers er det de nyeste blog-indlæg der ligger først uanset kategori. Skriv hellere end gerne en kommentar til indlæggene, eller send en e-mail, hvis du har spørgsmål eller forslag!

Den symmetriske krop

Generelt om yogaPosted by Maja Maria Hove Thomsen Mon, August 26, 2013 12:34:09
I yoga taler man om "den symmetriske krop", især indenfor Iyengar yoga, som handler om stabilitet og præcision (alignment), og målet er at opnå symmetri i kropsholdning, muskelstyrke, smidighed og i øvrigt mentalt. Asymmetri kan eksempelvis opstå ved "skæv" træning, som golf, bowling og baseball, eller ved træning hvor man har en favorithånd eller fod, som fod- og håndbold, tennis, batminton, og rent faktisk i de fleste former for fysisk aktivitet, hvor man muligvis på et ubevidst plan vælger at sætte fra med ens favoritfod i løb, eller træder hårdere med det ene ben på ens cykel, således der med tiden vil forekomme en mere og mere udtalt asymmetri i kroppen. Denne asymmetri giver ikke umiddelbart problemer i hverdagen, men vil i forbindelse med seriøs, eller meget målrettet træning bevirke en risiko for overbelastningsskader i enten den pågældende side, eller faktisk kan det også forårsage kompensationsskader i den modsatte side, idet denne skal holde igen/kompensere for en stærkere/mere benyttede side. Der vil desuden være en interesse i forhold til genoptræning efter en skade, at forsøge at tage hensyn til kroppens symmetri for netop at undgå de ovennævnte kompensationsskader. For at opnå symmetri bør man være opmærksom på den svagere sides begrænsninger, og bør tilpasse ens træning til dennes niveau, og det gælder både i forhold til styrke og smidighed, så kroppen opnår lige meget stryke og smidighed i de to sider. I forbindelse med en forstrækning i det ene ben, som kræver ro for det pågældende ben, bør det således også betyde ro og hvile for det andet ben, og at de bør følges ad i genoptræningsperioden. Målet er en krop hvor begge sider er lige stærke og smidige, og hvor det ben som intuitivt lægges forrest i modificeret skrædderstilling (sukasana) eller den tommelfinger som lægges øverst når hænderne flettes, kan ændres til den modsatte side uden det føles meget uvant. Tanken er at når der er symmetri i den fysiske krop, så påvirker det også symmetrien i den psykiske krop - og desuden mentalt i forhold til kobling af de to hjernehalvdele.

  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post34

Visualisering - skyer

Afspænding og meditationPosted by Maja Maria Hove Thomsen Tue, August 06, 2013 15:40:01

Find en behagelig stilling, siddende eller liggende, og juster til du føler du kan slippe omgivelserne, og slippe fokus på din krop, så du kan vende fokus indefter.

Start med at sænke åndedrættet, mærk at du for hvert åndebrag bliver mere afslappet, og at tempoet stilnes. Mærk at også tankerne stilnes.

Forestil dig at din bevidsthed er en klar, blå himmel, og at tankerne som dukker op er skyer på denne himmel. Se om du kan lade skyerne drive dovent over himmelen, opstå, og forsvinde. Målet er at tømme bevidstheden for tanker, så se om du kan lade den næste sky som dukker op på himlen opløses med din udånding*, så du aktivt finder den blå himmel, og derved opår et stille indre.

På samme måde som skyer kan være både små og lette, som cumulus humilis (også kaldet "smuktvejrsskyer") der driver hurtigt forbi, og store og vedholdende, som cumulus congestus og især cumulonimbus (blomkålsskyer og bygeskyer) der bliver liggende som en dyne, kan også tankerne være lettere eller sværere at få til at opløses, så måske tager det et par vejrtrækninger for at få de mere insisterende tanker til at drive videre.

Hav hele tiden billedet af en klar, blå himmel i tankerne, og se om du kan få den til at fremstå tydeligt for dit indre blik. Måske kun for et øjeblik, eller måske lidt længere, men arbejd med det billede.





*måske som i filmen The Men who Stare at Goats fra 2009

en ganske underholdende film, hvor blandt andet George Clooney, Jeff Bridges og Kevin Spacey i øvrigt også dyrker yoga..

  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post33

Elvis til yoga

Spøjse indlægPosted by Maja Maria Hove Thomsen Tue, August 06, 2013 13:01:51
Selv Elvis Presley har dyrket yoga i en af hans film, Easy Come, Easy Go fra 1967, og har lavet en sang om yoga, som understreger at det ikke lige er ham at slå knuder på sig selv, som en pretzel:
En ganske humoristisk, men ikke videre god sang, og her er den scene sangen er taget fra - hvor sangen om muligt er endnu dårligere, men spøjst nok at se Elvis prøve kræfter med "yoga":


  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post32

Nadier

Generelt om yogaPosted by Maja Maria Hove Thomsen Fri, August 02, 2013 19:45:29
Ud over de 7 chakraer taler man indenfor tantra og kundalini yoga om at prana, livskraften, strømmer i nogle psykiske nervebaner, nogle subtile kanaler, nadier [nardi], som kroppen gennemstrømmes af, 72.000 nadi som fører prana til hver eneste celler i kroppen. Disse energibaner udgør, sammen med chakraerne, den psykiske krop, og kan ikke studeres i mikroskop, men kan opfattes i en overført form, som et system der skal holdes i gang og fritflydende for at kroppen og sindet fungerer bedst muligt.

Der er fjorten overordnede nadi, hvoraf 3 betragtes som de vigtigste, som flyder fra rodchakraet, muladhara, opefter gennem kroppens øvrige chakraer. De 2 nadier snor sig om det tredje, før de alle 3 mødes ved pandechakraet, ajna, og derfra atter deler sig:

Sushumna - den centrale kanal, som associeres med floden Saraswati, fortsætter op til kronechakraet, sahasrara.

Ida - den venstre kanal, er hvid og kold, repræsenterer det feminine, natten, månen, og associeres med floden Ganges, denne nadi ender i venstre næsebor.

Pingala - den højre kanal, er rød og varm, repræsenterer det maskuline, dagen, solen, og associeres med floden Yamuna, denne nadi ender i højre næsebor.

I stil med yin og yang repræsenterer ida og pingala således den højre og venstre side af kroppen, højre og venstre hjernehalvdel, feminine og maskuline værdier, og den konstante balancegang mellem fornuft og handling. De to sider kan komme i ubalance, men kan genoprettes ved at stimuleres med forskellige pranayama-øvelser, blandt andet nadi shodhana.

Kundalini er den sovende energi som befinder sig som en sammenrullet slange i muladhara, og kan vækkes spontant, eller gennem spirituelle øvelser. Kundalini og tantra yoga fokuserer på at vække kundalini og derved aktivere de forskellige chakraer, for optimalt set at nå kronechakraet og således opnå spirituel oplysning, nirvana, og komme fri af karmaens hjul.

Selvom en del af ovenstående lyder meget alternativt, så er den filosofiske idé meget i tråd med den yoga jeg selv lever efter, hvor man skal forsøge at afbalancere alle de aspekter vi er udstyret med, og ikke blot ignorere eller undertrykke sider af ens personlighed. Denne balance kan opnås gennem fysisk og mental træning, hvor man arbejder målrettet på at pleje ens gode sider, og forsøge at nedtone eller bearbejde de dårligere træk eller vaner.

  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post31

Kundalini og tantra

Generelt om yogaPosted by Maja Maria Hove Thomsen Fri, August 02, 2013 19:45:08
Uddybes snarest

  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post30

Nauli

Generelt om yogaPosted by Maja Maria Hove Thomsen Fri, August 02, 2013 19:43:07
Uddybes snarest

  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post29

Yin og yang i yoga

Generelt om yogaPosted by Maja Maria Hove Thomsen Fri, August 02, 2013 19:42:43
Yin og yang [jong] er et af de mest grundlæggende koncepter i traditionel kinesisk medicin, med tanken om at evnen til at balancere modsætninger er essentielt for et fuldkomment liv. Yin og yang repræsenterer disse modsætninger, hvor yin er det feminine, det passive, negative, højre side, månen, mørket, skyggesiden af bjerget, og omvendt er yang således det maskuline, energi (qi), positive, venstre side, lyset, solsiden af bjerget og sådan kan listen fortsættes.

Der er fire aspekter af denne grundtanke, for det at yin er yangs modsætning, bliver nødt til at være relativt til skalaen, idet vand er yin (koldere) i forhold til damp, men yang (varmere) overfor is. De to modsætninger er gensidigt afhængige, da begrebet "dag" defineres som nattens forsvinden, og hvis dagen ikke tog over ville begrebet blot være noget konstrueret, og reelt ikke-eksisterende, der er tale om en konsumering af dagen. Endelig så sker det som en inter-transformation, hvor dagen først begynder når natten er slut.

Det tegn man ofte forbinder med yin og yang
er egentlig tegnet for tai chi (på kinesisk taiji tu), og taget fra daoismen hvor yin og yang-tanken oprindeligt stammer, som et symbol på dualitet. Hvor yin er skyggesiden af bjerget, og yang er solsiden, er taiji bjergkammen.

I yin og yang er det meget væsentligt at der ikke er tale om noget statisk, som ovenstående eksempel med vand, så kan molekylerne være mere eller mindre fortættede, og derved kan optræde på ethvert stadie. Denne skelnen mellem en bestemt tilstand og noget mere flygtigt er bedre illustrerende for hvad yin og yang er, da det ikke er enten eller, men en flydende proces fra en tilstand til en anden, og ækvilibrium er det som søges.

Ligesom ved både ayurveda og kundalini og tantra yoga med ida og pingala nadierne, så handler yin og yang om at opnå en ligevægt mellem de forskellige modsætninger, således at man som individ kan rumme både ens feminine og maskuline sider, de negative og positive, rumme glæden ved passivitet såvel som aktivitet. I den kinesiske tradition oplever man derfor at udøvere af kampsport skal kombinere denne med kunst og mere stille dyder for også at pleje det feminine og passive.

Ved ubalance mellem yin og yang kan man opleve fysiske og mentale symptomer, og ved at observere hvilken del af kroppen der er problemer med, eksempelvis er organerne opdelt i "solide" organer, som hjerte, lunger, lever, milten og nyrerne (yin) og "hule", som tarmene, mavesækken, galeblæren og blæren (yang), og derved kan man overordnet diagnosticere årsagen, samt hvilke tiltag som kan virke helbredende.

Dette er en ganske overordnet gennemgang for at illustrere en lille del af den store videnskab yin og yang dækker over, og selvom noget viden virker forældet, så er den overordnede idé om balance god. At der er en sammenhæng mellem fysiske aktiviteter og kropsligt velbefindende er almindeligt anerkendt, og at en forkert livstil kan medføre en række sygdomme bliver mere og mere udbredt.

En stresset hverdag kan forklares med et underernæret yin som gør at yang bliver for aktiv og skaber hovedpine, overproduktivtet i kroppen, blandt andet immunforsvaret, mavesår, halsbrand og aggressivitet. Den omvendte situation, og lidelser som eksempelvis depressioner kan forklares med for lidt yang-aktivitet og vil forårsage at yin dominerer og derved opleves manglende energi, kolde lemmer og apati.

Hvis denne tanke føres videre, så vil livstilssygdomme dermed kunne undgås, eller i hvert fald afhjælpes, med nogle forholdsvis simple korrektioner, hvor de feminine eller maskuline sider plejes afhængigt af lidelsen, hvor en aktiv hverdag afbalanceres med en afslappende beskæftigelse eller en for passiv hverdag kalder på aktivitet og energifyldt fritid.

Ofte vil man intuitivt ende i en ond spiral, hvor en stresset hverdag medfører en stresset fritid, hvor man ikke tager sig tid til en afstressende hobby, men hvis man gør noget så er det også aktivt, eksempelvis intensiv træning for at få det hurtigste udbytte, hvor man i virkeligheden burde sænke tempoet og måske bare meditere. Eller den modsatte situation, hvis man har en passiv hverdag, hvor man ikke føler at man får brugt sin energi, vil man ofte udskyde de mere krævende aktiviteter, og bliver yderligere passiv, med mindre man altså er bevidst herom.

  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post28

Bandhaer

Generelt om yogaPosted by Maja Maria Hove Thomsen Fri, August 02, 2013 19:41:46
Uddybes snarest

  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post27

Chakraer

Generelt om yogaPosted by Maja Maria Hove Thomsen Fri, August 02, 2013 19:40:00
Uddybes snarest

  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post26

Namaste

Generelt om yogaPosted by Maja Maria Hove Thomsen Fri, August 02, 2013 19:39:19
"Namaste" [nar-ma-stæj] er en universal hilsen som bruges både som goddag og farvel, som udtrykkes ved at personen sætter hænderne i bøn, anjali mudra, hvilket vil sige at vedkommende presser sine håndflader let mod hinanden, med opadvendte fingerspidser.

Afhængigt af hvorhenne i asien man befinder sig bruger man i stedet for namaste, namaskar eller namaskaram, men de har overordnet samme betydning: "jeg bøjer mig for dig" (den man står overfor), eller "jeg hilser og anerkender dig". Lidt mere uddybet betyder det "det spirituelle (guddommelige) i mig, ser (anerkender) dig", og dækker over at man anerkender hele mennesket man står overfor, både den fysiske krop (Maya) og det kosmiske selv (Brahman), tilsvarende med hele en selv.

Man behøver ikke at sige noget i forbindelse med hilsnen, i hverdagen er det som oftest faktisk kun bevægelsen som dækker over hilsnen.

Der er desuden forskellig betydning af hvor man holder hænderne, om det er ud for hjertet, ud for panden eller over hovedet. Der er folk som bøjer hovedet i forbindelse med denne hilsen, og nogle som bøjer hele overkroppen. Man kan desuden benytte en variant med kun den ene hånd, hvis man har noget i den anden eller af andre årsager, men som udgangspunkt på man altid gengælde denne hilsen.

På mine timer plejer jeg at bruge variationen med hænderne foran brystet i en bøn, anjali mudra, ud for hjertechakraet, anahata, da det repræsentere medfølelse og næstekærlighed og så bøjer jeg hovedet let for at understrege det ydmyge i bevægelsen. I løbet af timen vender jeg regelmæssigt tilbage til denne mudra, blandt andet i en del asana, fx bjergstilling, tadasana, og ofte i behagelig siddende stilling, sukhasana. Som regel siger jeg kun namaste som afslutning af en time, men selvom jeg ikke siger det hver gang jeg gør bevægelsen, så tænker jeg det.

Når jeg slutter mine yogatimer af med at sige namaste, så er det fordi jeg synes det er en dejlig måde at sige tak til deltagerne på min time, for at de har gidet at bruge deres tid, og dele deres energi, med mig. Og så må deltagerne selvom om de har lyst til at gengælde med at sætte ordet på eller om de bare deltager i bevægelsen. Det virker afsluttende som det kan gøre at klappe efter en time med en rigtig god energi, men langt mere passende på en yogatime, som trods alt er noget roligere ved timens afslutning. Namaste.

  • Comments(0)//yogaogpsyken.bluehours.dk/#post25
Next »